Jyderup Realskole 1942 til 1951

Læs om skolen fra 1905-1942

Efter at Fru Fru Asta Mønsted Friis i 1942 havde mistet sin mand, drev hun selv skolen videre med Aksel Knudsen som bestyrer og 1. august 1945 overdrog Fru Friis skolen til Aksel Knudsen1


I 1942 blev Aksel Knudsen leder af Jyderup Realskole, han købte skolen et par år senere.
(A. Knudsen 1942-1952) Skrevet af Skolebestyrer Valdemar Hansen2

1942 februar skriver tidl. lærer Hans J. Hansen indlæg i Danmarks Realskoleforening om skoletræthed
I skoleåret 1942/43 ses en finsk elev Pirkko From, boende hos Købmand Alfred Videbjerg9 - denne elev gik på Jyderup Realskole, læs i efterfølgende link om De finske børn

1945 Ved dette skoleårs slutning forlader Fru Asta Friis Jyderup Realskole, hvor hun har haft sit hjem i næsten 50 år, idet skolen overdrages til den nuværende bestyrer.
Fru Friis underviser ikkea, men har altid fulgt skolens anliggender med levende interesse;
alle skolens elever kender hende fra et besøg ved køkkendøren, og mange vil med taknemlighed mindes hendes venlige hjælpsomhed, når de har været lagt ind til pleje.
Vi ønsker Fru Friis mange gode og fredfyldte år i det nye hjem, hun agter at bygge. Aksel Knudsen3

fra årsberetningen 1949 (10. maj 1949) skriver Aksel Knudsen om året der gik:
Ved afslutningsfesten uddeltes for første gang flidspræmier, de tildeltes Birgitte Kristensen, Kattrup, Lis Hansen, Jyderup, Inga Jensen, Faurbo, Ole Olsen, Bjergby, og Inger Christiansen, Hjembæk. De tre af præmierne var fra Jyderup Realskoles elevforening, een fra skolens lærere og een fra skolen.
Den 20. juni (1948) samledes realisterne fra 1923 til jubilæumsfest sammen med de lærerinder og lærere, der endnu er tilbage fra den tid; det blev en god og fornøjelig sammenkomst, næsten hele holdet var mødt.
I september (1948) afholdt den nystiftede elevforening sin første årsfest med et par hundrede deltagere fordelt over næsten alle årgange; der blev talt, sunget og drøftet gamle minder afholdt den 21. maj.
Sidst i november (1948) havde vi som sædvanlig skolebal, der også i år var i to afdelinger; der var godt humør i dansen og megen glæde over komedien: det var i år "Aprilsnarene", instrueret af Vang Petersen og spillet af elever fra de ældste klasser.
Den 5. maj (1949) afholdtes en lille højtidelighed ved flaget; der blev sunget og skolebestyreren holdt en kort tale.
Sang- og musikaftenen har vi til gode, den agtes afholdt den 21. maj (1949)
Der har i årets løb været indsamling til fordel for F.N's hjælpearbejde, "Red barnet" og skolebespisningen i Flensborg; der er indkommet gode bidrag, og jeg bringer giverne og indsamlerne skolens bedste tak. Aksel Knudsen10
årsberetningen 1949, side 24: skolelægen, dr. hallager, undersøgte i begyndelsen af skoleåret eleverne, og i december blev lærere og elever tuberkulinprøvede. Det statistiske materiale fra disse undersøgelser foreligger ikke endnu11


1950 april; Alle skolebørn ser færdselsfilm
1950 1. juni 1950; Jyderup Realskole har udsendt årsberetning, hvoraf fremgår, at skolen har 258 elever, og at der er knyttet 11 lærere til skolen. Det oplyses endvidere, at der fra en del forældre er fremkommet ønske om oprettelse af en 5. underklasse for de elever, der er for unge eller af anden grund ikke kan komme i I. mellem. En sådan klasse oprettes i det nye skoleår. Optagelsesprøven til mellemskolen er torsdag den 5. juni 1950 på skolen.
I skolesparekassen er der 92 elever, og der er sidste år opsparet 1600 kr. Skolens afslutning bliver lørdag den 24. juni 1950, og det nye skoleår begynder tirsdag den 15. august 19508

Vi ved fra 25 års jubilarerne som var på besøg på skolen i 1975 at;
De interessante gamle skolebilleder var fjernet og navnlig billederne af de gamle lærere.
Det store ønske er, at de må blive hængt op igen og fortsat høre med til skolens historie, værdier som gamle elever kan fryde sig over ved gensyn4

Skolens status har fra 1909 ved Mønsted Friis og til Aksel Knudsen død i 1951 været privateje, herefter skete der ændringer i ejerforhold og ledelse.
En forklaring for denne ændring kan læses i ”Det blå hæfte, udgivet i 1973”
”Tidligere var det almindeligt, at realskoler var privatejede, men for at forhindre at private skulle kunne tjene penge på at drive skolevirksomhed oprettedes det, der hedder selvejende institutioner. Det tiltalende her for de fleste forældre ved en privat skole, som vor, består i, at de er medansvarlige for skolens økonomi og daglige drift”5

Jørgen Gybel Jensen om skøjteløb på Skarridsø (Facebooksiden, du ved du fra Jyderup) 6. marts 2014;
I nogle vintre var isen så tyk, at der blev fejet sne med traktorer.
Elever på Realskolen, der boede i nærheden af Astrup, fik pludselig kort vej til skole - de løb/cyklede over isen. I tid: slut 50 - begyndelsen af 60-erne6


Læs om skolen fra 1952-1962


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 22. juli 1957, side 4; Fru Mønsted Friis død
Kilde 2: Jyderup Realskoles årsberetning 1952, side 1-2, maj 1952. Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Kilde 3: Jyderup Realskoles årsberetning 1945, side 1, 10. maj 1945. Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Kilde 4: Kalundborg Folkeblad 3. marts 1975, side 6; 25 års jubilarer mødes
Kilde 5: Det blå hæfte, udgivet i 1973
Kilde 6: Facebooksiden, du ved du fra Jyderup) 6. marts 2014
Kilde 7: Kalundborg Folkeblad 22. juli 1957, side 4; Fru Mønsted Friis død
Kilde 8: Holbæk Amts Venstreblad 1. juni 1950, side 3; Jyderup Realskole
Kilde 9: Jyderup Realskoles årsberetning 1943, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Kilde 10: Jyderup Realskoles årsberetning side 23, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Kilde 11: Jyderup Realskoles årsberetning side 24, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Noter:
a) Uddannet lærerinde og underviste 1900-19057

Sidst opdateret 14. juni 2016
©Jyderup Realskole